Aktivitetsbeskrivelse
Her begynder historien om landskabets forandring
Ankommer man til området fra øst, fra land eller til vands, begynder historien om landskabets forandring her. Ved Hostrup stemmeværk blev 95 % af vandet ledt fra Holme Å gennem en gravet kanal til Karlsgårde Sø og Karlsgårdeværket.
Det er et historisk sted, hvor man kan komme til at bo i shelters inspireret af arbejdernes flytbare barakker. Her står de høje shelters permanent, og kan anvendes både til overnatning og eftermiddagskaffe. Der kan åbnes eller lukkes for gavlenderne af begge shelters, hvilket giver mulighed for at tilpasse oplevelsen efter vejr og ikke mindst vind.